Ulv

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed
Spring til navigation Spring til søgning
Selv om arterne egentlig er uforenelige kan ulven Peter godt li' namnam. Her er det søde Lise fra Bellahøj der får et frækt tilbud

Ulven (Canis lupus nocturnalis) eller den grå ulv er et pattedyr[1], der på sine steder godt kan minde om en hund.[2]

Der lever ulve i Europa, Asien og Nordamerika. Der er også set en ulv i Himmerland, hvis ikke det var en schæfer.

Hvor stor er den?[redigér]

Det sagde hun også i går! Nej, spøg til side, den er sgu stor. Den kan blive en hel meter høj og veje op til 80 kg, hvilket kan gøre det vanskeligt for den at løbe tamkvæget op.

Familiemæssige forhold[redigér]

Ulven er stamfar til tamhunden (Canis lupus familiaris). Den er dog en lille smule mere bidsk, og den kan godt finde på at bide fx strubehovedet af dig eller slæbe af med den yngste i kæften, og så ind under sengen og æde, æde, æde.

Derfor skal man tænke sig lidt om, før man anskaffer sig sådan en, især hvis man holder lidt af ungerne.

Ulve i Danmark[redigér]

Det sidst sete eksemplar i Danmark,[3] var den frygtede Pulv.[4] Her ses den sammen med Den Lilla Møghætte

Vi troede egentligt, at vi havde fået gjort kålulven helt tilbage i 1813, da den sidste blev skudt ved Skive ... Skydeskive. Men efter at have rekreeret sig i nogle år, så er den dukket op igen i Midtjylland, selv om den ikke gør så meget væsen af sig.

Genudryddelsen af ulven[redigér]

I foråret 2016 medførte en strid blandt akademikerneNaturhistorisk Museum i København og skovfogederne hos Naturstyrelsen i Jylland at ulven igen blev udryddet i Danmark. Biologerne og administratorerne i hovedstaden satte spørgsmålstegn ved, om der overhovedet var ulve i Jylland. Dette medførte en hurtigt foranstaltet ulvejagt, med deltagelse af Prins Henrik og finskytter fra Dyrenes Bekæmpelse, hvor der blev nedlagt 267 ulve. Denne massakre forårsagde en så alvorlig tilbagegang for ulvebestanden, at dyret allerede året efter igen blev erklæret for uddødt i Danmark.[5]

Ulve her og ulve der[redigér]

Der findes utallige eksempler på, at ædruelige politifolk og jægere har set ulve så langt fra hinanden som i Thy og Lem. Den sidste blev endda fotograferet[6] og forskere arbejder nu på at finde funktionen i Photoshop, hvormed man kan fjerne røde øjne.

En ulv gik desuden i en fotofældeHarrild Hede den 24. februar 2013, og den kan nu se frem til et bødeforlæg for at have passeret en fotofælde uden at hilse.

Fodpoter[redigér]

  1. Selv om det hedder et pattedyr, så er der ikke noget at komme efter. De syv-otte småpatter, det er slet ikke noget for et rigtigt mandfolk
  2. Begge arter har fire ben, én hale, pels og en umættelig blodtørst appetit på hundekiks
  3. Inden den, som dukkede op i 2012 selvfølgelig
  4. Hvis far hed Rune T. Kidde.
  5. så københavnerne endte med at få ret, eller noget
  6. Ulven, ikke lemmet