(Go: >> BACK << -|- >> HOME <<)

Museer og teatre på Frederiksberg

Storm P.-Museet 

Enhver kan besøge dette museum, for Storm P. hyldede det synspunkt, at kunst, der kræver en forklaring, er der noget muggent ved. Som kunstner spænder hans perspektiv på livet fra humor til satire, lys og mørke. Når han blev spurgt, hvorfra han fik sine mange komiske indfald, svarede han ligefrem, at han ikke selv var morsom - det var derimod det, han så!

Det var med bopæl på Frederiksberg, at han gjorde sine iagttagelser. På Storm P.- Museet udstilles hans tegninger og malerier, der spænder fra hans unge års socialkritiske satire til hans senere humoristiske bladtegninger. Museet rummer desuden hans omfattende pibe-samling, hans arbejdsværelse og glimt fra hans skuespillertid. 

Frederiksberg Runddel 
Åbent: Alle dage - undtagen mandag - fra kl. 10-16. Entré.
Tlf. 38 86 05 23, www.stormp-museet.dk

 

Revymuseet

Frederiksberg har fra tidernes morgen været midtpunkt for underholdning, morskab og revy. Revymuseet har derfor en naturlig beliggenhed - og rummer en enestående samling af billeder, rekvisitter, kostumer, plakater m.v. fra den folkelige underholdning gennem de sidste to hundrede år. Med 70 film- og lydklip med revyens stjerner levendegør museet et stykke dansk kulturhistorie som suppleres af ca. 50 arrangementer årligt. I samme bygning findes Dansk Revyhistorisk Arkiv.

Allégade 5 
Åbent: Tirsdag-søndag kl. 11-16. Lukket i påsken og pinsen samt mellem jul og nytår. Entré. tlf. 38 10 20 45, www.revymuseet.dk

 

Bakkehusmuseet 

Frederiksberg opnåede tidligt ry som digternes samlingssted. Digtere og forfattere som Christian Winther, Adam Oehlenschläger og H. C. Andersen mødtes med ligesindede i Bakkehuset, der takket være Kamma og Knud Lyne Rahbek var guldaldertidens litterære midtpunkt. Siden har mange af pennens disciple boet på Frederiksberg, og endnu flere har ladet deres værker udspille sig her - fra Kierkegaard til Tom Kristensen.

På Bakkehusmuseet kan man rejse tilbage til guldalderens litterære miljø i perioden 1780-1830. 

Rahbeks Allé 23. Åbent: Tirsdag-søndag fra kl. 11-16. 
Særrundvisninger kan arrangeres. Entré. 
Tlf. 33 31 43 62, www.bakkehusmuseet.dk

 

Cisternerne - Museet for Moderne Glaskunst 

Gå på opdagelse under jorden i de tre 140 år gamle cisterner under Søndermarken. Samspillet mellem kunstværker, museets rumforhold samt kunstlys giver en hel unik oplevelse for tilskueren. I 2007 åbnede den tredje og sidste cisterne som en del af museet.

Museets grundsamling præsenterer glasmalerier af en lang række kendte kunstnere. Dertil kommer løbende særudstillinger.

Søndermarken overfor Frederiksberg Slot.

Åbent: tor.-fre. 14-18 (i nov. og feb. 14-17), lør-, søn- og helligdage 11-17. Lukket i dec. og jan., dog åbent efter aftale. Særrundvisninger kan arrangeres. Entré. 
Tlf. 33 21 93 10, www.cisternerne.dk

 

Det Økologiske Inspirationshus 

Huset har til formål at levendegøre og eksemplificeres byøkologiske løsningsmodeller og formidle disse til offentligheden.

Allégade 7-9

Åbent: Tor. kl. 16-19, fre. kl. 10-15. Weekender og helligdage kun efter aftale. Entré. 
Tlf. 38 87 05 01, www.byoko.dk

 

Det frederiksbergske teaterliv

Området omkring Frederiksberg Allé har med sine mange teatre og caféer sin helt egen sydlandske charme. På Frederiksberg Allé er der ved Café Promenaden indledt en tradition med nedlæggelse af en teaterflise. Foreløbig findes en flise for Niels Olsen, Thomas Eje, Sidse Babett Knudsen, Iben Hjejle, Mads Mikkelsen, Peter Mygind, Bodil Udsen, Anders W. Berthelsen, Nikolaj Lie Kaas, Ghita Nørby, Søren Pilmark, Anders Matthesen, Ulf Pilgaard, Lars Mikkelsen og Lisbeth Dahl. 

Teatre på Frederiksberg: se de respektive hjemmesider for repertoire, billetter mv. 

Betty Nansen Teatret 
Frederiksberg Allé 57, 1820 Frederiksberg C 
Billetter: Tlf. 33 21 14 90, www.bettynansen.dk

Anneksscenen Edison
Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg C 
Billetter: Tlf. 33 21 14 90, www.bettynansen.dk

Aveny-T 
Frederiksberg Allé 102, 1820 Frederiksberg C
www.aveny-t.dk 

Frederiksberg Scenen - Nørrebro Teater   
Smallegade 2, 2000 Frederiksberg 
Billetter: Tlf. 35 20 09 00, www.nbt.dk

Riddersalen - Jytte Abildstrøms Teater
Allégade 7-9, 2000 Frederiksberg
Billettelefon: Tlf. 38 87 87 10, jat@riddersalen.dk, www.riddersalen.dk

Falconer Scenen & Audience 
Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg

Falconer Salen udlejes til teaterarrangementer, koncerter, filmforevisninger m.v., se dagspressen. www.radissonblu.com/falconerhotel-copenhagen