(Go: >> BACK << -|- >> HOME <<)

Foto: Jeppe Carlsen

af AOK

 
I nærheden
12. marts 2008

Verdens ældste forlystelsespark sørger endnu en gang for gøgl og glade dage. 2008-sæsonen starter torsdag 13. marts og slutter fredag 31. august.

15 minutter nord for København ligger verdens ældste forlystelsespark, Dyrehavsbakken. Her er altid gøgl og glade dage, og for mange er Bakken symbolet på ægte dansk folkelighed, på linje med kolonihavehuse og kolde øl med udsigt til bøgetræer og blå himmel.

Bakken har trukket folk ud fra byen i over 400 år. Oprindelig som valfartssted for troende, der mente at Kirsten Piils Kilde havde livgivende kraft. Snart blev alskens gøglere og taskenspillere lokket til af de mange valfartende og efterhånden blev de mange telte og træboder permanente.

Pjerrot er blevet en slags ambassadør for Bakken, siden han ankom i 1800. Pjerrot optræder foran sit lille grønne hus hver eneste dag i sæsonen og om søndagen har han gæster på Friluftsscenen.

Børnene er også glade for Bakkedyrene, som er inspireret af lige dele amerikansk Disneyland og de vilde danske dyr ude i Dyrehaven.

Bakkens forlystelser
Rutschebanen
er en fornøjelse, som passer til alle barnlige sjæle. Den holder stille på toppen præcis så længe, at du kan nyde udsigten 24 meter ned, og ud over hele området.

For de kamplystne er det muligt at dyste mod venner og kolleger i Fem-kamp, eller hvad med en tur i Faldgruben? Femkamp består af bueskydning, dart, fodbold, håndbold og skydning, og Faldgruben udfordrer dine evner til at skyde Klovnen ned i vandet.

Det er også muligt at købe en picnickurv i flere af restauranterne, og gå eller køre en tur rundt i Dyrehaven med en af Kapervognene, der samler passagerer op ved Klampenborg Station og Cirkusrevyens telt.

Restauranter og spisesteder
Bl
iver du sulten eller tørstig under besøget på Bakken, er der hjælp at hente, lige fra teaterplatter i Bondestuen, Bakkens største ta' selv bord i Restaurant Lille Peter, stegte ål i Pejsestuen, sønderjyske snitter på Bakkekroen, æbleskiver og solbærrom i Kaffestuen, eller flødekager i Madam Blå, Bakkens eneste konditori.

På restaurantsiden er der ikke kun retter fra den mere folkelige del af gastronomien på menuen. Man har oppet sig og serverer også retter fra det italienske og fransk-danske køkken.

Mod forudbestilling leverer flere af Bakkens restauranter picnic-kurve som Snack-, Sandwich- eller Dyrehave-kurve.

Læs mere om hvad der sker på Bakken særligt i 2008.

 

Find det!




Se kort og find vej

Adresse:
Bakken
Dyrehavevej 62
2930 Klampenborg

Åbningstider:
Dagligt 13. marts - 31. august 2008

Kontaktinformation:
Tlf: 39 63 73 00
fax: 39 63 01 38
www: website


Send til en ven Print Skriv en kommentar
 

Har du et billede fra Bakken?

Upload
 

Brugere, der kan lide dette, kan også lide...

Tivoli - OdinexpressenDet Kongelige TeaterImperialEmpire BioGrand Teatret

Populære tags

Tilføj et tag
 
 

Seneste kommentar

 

Af mamav 5. juni 2007

bakken er et dejligt sted, hvis du er frisk, så nyd udsigten mens du cykler derud!


Se alle kommentarer...
 
 

Sig noget om Bakken.

Verdens ældste forlystelsespark sørger endnu en gang for gøgl og glade dage. 2008-sæsonen starter torsdag 13. marts og slutter fredag 31. august.

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater



Send kommentar
 
 
 

Bidrag til AOK!