Pris: Ove Sprogøe er død 

Danskfilmskat.dk -- 14. Sep 2004

Hele Danmarks folkekære skuespiller Ove Sprogøe er død, 84 år.

Både han og hans kone, Eva Sprogøe, tilbragte de sidste måneder på Løjte­gårdsvejens Plejehjem på Amager, hvor Eva Sprogøe døde den 20. august. Ove Sprogøe blev optaget på Privatteat­renes Elevskole i 1944 som elev ved Folketeatret, og her debuterede han året efter som Nicolai i "Nøddebo Præstegaard."

Ove Sprogøe vil især blive husket for sin vidunderlige figur, Egon Olsen, i de mange Olsen Banden-film.

Ove Sprogøes død markerer et farvel til en af de sidste store folkekære skuespillere fra den generation, der brød igennem i midten af det 20. århundrede, og som i de følgende årtier satte deres præg på teater, film og tv.

Han huskes som komikeren og karakter­skuespilleren, hvis force var den kvikke replik, den stille dialog og de store monologer. Men i lighed med mange andre i branchen måtte den unge fynbo gennem flere nederlag, før han fik adgang til de skrå brædder og til filmlærredet. Men siden gik det stærkt for Ove Sprogøe.

I alt fire gange hyldede Filmmedar­bejderforeningen Ove Sprogøe med en Bodil. I 1956 for bedste birolle i "Tro og love," i 1972 for hoved­rollen i "Den forsvundne fuldmægtig" og tre år senere for hovedrollen i "Olsen­bandens sidste bedrifter".

I 1999 modtog han en Æres-Bodil for sin indsats i dansk film, hvor han nåede at spille 156 roller. Tre år tidligere havde Danmarks Filmakademi hædret ham med en ærespris...

Ære være hans minde.
Berlingske Tidende:
Ove Sprogøe er død

Ove Sprogøe var en af de sidste store folkekære skuespillere fra den generation, der brød igennem i midten af det 20. århundrede. Ove Sprogøe blev 84 år.

Skuespilleren Ove Sprogøe døde tirsdag, 84 år.
Både han og hans kone, Eva Sprogøe, tilbragte de sidste måneder på Løjtegårdsvejens Plejehjem på Amager, hvor Eva Sprogøe døde den 20. august.
Ove Sprogøes død markerer et farvel til en af de sidste store folkekære skuespillere fra den generation, der brød igennem i midten af det 20. århundrede, og som i de følgende årtier satte deres præg på teater, film og tv.

Han huskes som komikeren og karakterskuespilleren, hvis force var den kvikke replik, den stille dialog og de store monologer.
Men i lighed med mange andre i branchen måtte den unge fynbo gennem flere nederlag, før han fik adgang til de skrå brædder og til filmlærredet.

- Deres profil, menneske! Med sådan et ansigt får De aldrig arbejde som skuespiller. De vil komme til at spille små roller hele deres liv.
Det var den salut, som den legendariske Holger Gabrielsen havde til overs for Sprogøe, da denne to gange uden held forsøgte at blive optaget på Det Kongelige Teaters elevskole.

Gabrielsen skulle komme til at tage grueligt fejl, for allerede få år senere aftegnede sig konturerne af en særdeles lovende karriere.
Ove Sprogøe blev optaget på Privatteatrenes Elevskole i 1944 som elev ved Folketeatret, og her debuterede han året efter som Nicolai i "Nøddebo Præstegaard." Han spillede rollen ved juletid i adskillige år, og i en årrrække var han mest knyttet til det teater, hvor hans karriere tog fart.

Sprogøe var en skuespiller med stor spændvidde, og det fremgår nok især af listen over hans teaterroller. Han boltrede sig i klassikere som Holberg og Shakespeare, var overbevisende både som Mefisto i "Faust," som Puk i "En skærsommernatsdrøm," som "Kaptajnen fra Köpenick" og som "Onkel Vanja." Også
Strindberg, Brecht og Ibsen fortolkede han til flotte anmeldelser og publikums hyldest, og i 1985 fejrede Ove Sprogøe sit 40 års jubilæum i Betty Nansen-teatrets opsætning af "Glengarry Glenn Ross." For det store publikum blev Sprogøe især et kendt bekendtskab på filmlærredet. Blandt hans første roller kan nævnes
"Diskret ophold", "Støt står den danske sømand" og "De røde heste," og herefter fulgte de mange lystspil, hvor han især dannede par med Dirch Passer.

Sammen skabte de to nogle år efter en uforglemmelig teateroplevelse i Steinbecks "Mus og mænd," mens
deres filmroller alle hørte til i den lettere genre. "Ved kongelunden" med den finurlige duet "Der kommer altid en sporvogn og en pige til" samt "Det var på rundetårn" er velkendte eksempler.

Mens Dirch Passers filmkarriere stagnerede og stort set aldrig nåede ud over kategorien af letbenede lystspil, forløb kurven helt anderledes for makkeren. Langtfra alle hans senere film havde væsentlige kvaliteter, men ofte var det netop Ove Sprogøes medvirken, som gjorde, at de også mange år efter kunne tåle et gensyn.

I agentfilm-parodierne "Slå først, Frede" og "Slap af, Frede" fra midten af 1960'erne udviklede Sprogøe den spillestil, som han senere skulle perfektionere som Egon Olsen i de 14 film om Olsen-banden. Rollen blev en klassiker inden for dansk film med ingredienser af timing, mimik og replikkunst, som vanskeligt kan overgås.

I alt fire gange hyldede Filmmedarbejderforeningen Ove Sprogøe med en Bodil. I 1956 for bedste birolle i "Tro og love," i 1972 for hovedrollen i "Den forsvundne fuldmægtig" og tre år senere for hovedrollen i "Olsen-bandens sidste bedrifter." I 1999 modtog han en Æres-Bodil for sin indsats i dansk film, hvor han nåede at spille 156 roller. Tre år tidligere havde Danmarks Filmakademi hædret ham med en ærespris.

I 1998 gjorde Ove Sprogøe comeback i "Olsen-bandens sidste stik," og han bekendtgjorde dengang, at nu var det slut med at filme.
På tv huskes han bl.a. for sin doktor Hansen i "Matador," og han kunne i begyndelsen af 2003 genses i Ole Bornedals serie "Charlot og Charlotte." I Walt Disneys årlige juleshow speakede han Jesper Fårekylling, og Sprogøes fortolkning af Poul Henningsens "Fandens oldemor" blev ligeledes en klassiker med stor folkelig appel.
Ove Sprogøe optrådte ved mange støttearrrangementer til fordel for venstrefløjen, mens han kategorisk værnede om sit privatliv.
Han gav aldrig pressen adgang til det hjem på Amager, hvor han klarede sig fint uden fjernsyn, men havde megen glæde af sine malerier og en omfattende bogsamling. Ud over hæderspriserne for sine præstationer på filmlærredet modtog han et væld af andre udmærkelser.

Bl.a. kan nævnes Frederik Schybergs Mindelegat, Teaterpokalen, Osvald Helmuths Jubilæumslegat og LO's Kulturpris, ligesom Ove Sprogøe i 1980 blev kåret til Studenternes Æreskunstner. Han var æresmedlem af Dansk Skuespillerforbund, Dansk Solistforbund og Skuespillerforeningen af 1879.

Ekstra Bladet:
Ove Sprogøe er død
Ove Sprogøes kone døde i sidste måned. I dag, kun tre uger efter, døde den folkekære skuespiller
Skuespilleren Ove Sprogøe døde tirsdag, 84 år. Både han og hans kone, Eva Sprogøe, tilbragte de sidste måneder på Løjtegårdsvejens Plejehjem på Amager, hvor Eva Sprogøe døde den 20. august.

Ove Sprogøes død markerer et farvel til en af de sidste store folkekære skuespillere fra den generation, der brød igennem i midten af det 20. århundrede, og som i de følgende årtier satte deres præg på teater, film og tv.

Han huskes som komikeren og karakterskuespilleren, hvis force var den kvikke replik, den stille dialog og de store monologer. Men i lighed med mange andre i branchen måtte den unge fynbo gennem flere nederlag, før han fik adgang til de skrå brædder og til filmlærredet.

- Deres profil, menneske! Med sådan et ansigt får De aldrig arbejde som skuespiller. De vil komme til at spille små roller hele deres liv.

Det var den salut, som den legendariske Holger Gabrielsen havde til overs for Sprogøe, da denne to gange uden held forsøgte at blive optaget på Det Kongelige Teaters elevskole. Gabrielsen skulle komme til at tage grueligt fejl, for allerede få år senere aftegnede sig konturerne af en særdeles lovende karriere.

Debut i 'Nøddebo Præstegaard'
Ove Sprogøe blev optaget på Privatteatrenes Elevskole i 1944 som elev ved Folketeatret, og her debuterede han året efter som Nicolai i "Nøddebo Præstegaard." Han spillede rollen ved juletid i adskillige år, og i en årrrække var han mest knyttet til det teater, hvor hans karriere tog fart.

Sprogøe var en skuespiller med stor spændvidde, og det fremgår nok især af listen over hans teaterroller.

Han boltrede sig i klassikere som Holberg og Shakespeare, var overbevisende både som Mefisto i "Faust," som Puk i "En skærsommernatsdrøm," som "Kaptajnen fra Köpenick" og som "Onkel Vanja." Også Strindberg, Brecht og Ibsen fortolkede han til flotte anmeldelser og publikums hyldest, og i 1985 fejrede Ove Sprogøe sit 40 års jubilæum i Betty Nansen-teatrets opsætning af "Glengarry Glenn Ross."

Par med Passer
For det store publikum blev Sprogøe især et kendt bekendtskab på filmlærredet. Blandt hans første roller kan nævnes "Diskret ophold", "Støt står den danske sømand" og "De røde heste," og herefter fulgte de mange lystspil, hvor han især dannede par med Dirch Passer.

Sammen skabte de to nogle år efter en uforglemmelig teateroplevelse i Steinbecks "Mus og mænd," mens deres filmroller alle hørte til i den lettere genre. "Ved kongelunden" med den finurlige duet "Der kommer altid en sporvogn og en pige til" samt "Det var på rundetårn" er velkendte eksempler.

Mens Dirch Passers filmkarriere stagnerede og stort set aldrig nåede ud over kategorien af letbenede lystspil, forløb kurven helt anderledes for makkeren. Langtfra alle hans senere film havde væsentlige kvaliteter, men ofte var det netop Ove Sprogøes medvirken, som gjorde, at de også mange år efter kunne tåle et gensyn.

14 gange Egon Olsen
I agentfilm-parodierne "Slå først, Frede" og "Slap af, Frede" fra midten af 1960'erne udviklede Sprogøe den spillestil, som han senere skulle perfektionere som Egon Olsen i de 14 film om Olsen-banden. Rollen blev en klassiker inden for dansk film med ingredienser af timing, mimik og replikkunst, som vanskeligt kan overgås.

I alt fire gange hyldede Filmmedarbejderforeningen Ove Sprogøe med en Bodil. I 1956 for bedste birolle i "Tro og love," i 1972 for hovedrollen i "Den forsvundne fuldmægtig" og tre år senere for hovedrollen i "Olsen-bandens sidste bedrifter." I 1999 modtog han en Æres-Bodil for sin indsats i dansk film, hvor han nåede at spille 156 roller. Tre år tidligere havde Danmarks Filmakademi hædret ham med en ærespris.

I 1998 gjorde Ove Sprogøe comeback i "Olsen-bandens sidste stik," og han bekendtgjorde dengang, at nu var det slut med at filme.

Havde ikke fjernsyn
På tv huskes han bl.a. for sin doktor Hansen i "Matador," og han kunne i begyndelsen af 2003 genses i Ole Bornedals serie "Charlot og Charlotte." I Walt Disneys årlige juleshow speakede han Jesper Fårekylling, og Sprogøes fortolkning af Poul Henningsens "Fandens oldemor" blev ligeledes en klassiker med stor folkelig appel.

Ove Sprogøe optrådte ved mange støttearrangementer til fordel for venstrefløjen, mens han kategorisk værnede om sit privatliv. Han gav aldrig pressen adgang til det hjem på Amager, hvor han klarede sig fint uden fjernsyn, men havde megen glæde af sine malerier og en omfattende bogsamling.

Politiken:
Ove Sprogøe er død
Ove Sprogøe var en af de sidste store folkekære skuespillere fra den generation, der brød igennem i midten af det 20. århundrede. Fynboen huskes som komikeren og karakterskuespilleren, hvis force var den kvikke replik, den stille dialog og de store monologer - fra Mefisto over Egon Olsen til Jesper Fårekylling.
Skuespilleren Ove Sprogøe er død. Han blev 84 år.

Ove Sprogøes død markerer et farvel til en af de sidste store folkekære skuespillere fra den generation, der brød igennem i midten af det 20. århundrede, og som i de følgende årtier satte deres præg på teater, film og tv.

Fynboen huskes som komikeren og karakterskuespilleren, hvis force var den kvikke replik, den stille dialog og de store monologer.

Startede på teatret
Ove Sprogøe blev optaget på Privatteatrenes Elevskole i 1944 som elev ved Folketeatret, og her debuterede han året efter som Nicolai i 'Nøddebo Præstegaard.' Han spillede rollen ved juletid i adskillige år, og i en årrrække var han mest knyttet til det teater, hvor hans karriere tog fart.

Gennem karrieren boltrede han sig i klassikere som Holberg og Shakespeare, var overbevisende både som Mefisto i 'Faust,' som Puk i 'En skærsommernatsdrøm,' som 'Kaptajnen fra Köpenick' og som 'Onkel Vanja.' Også Strindberg, Brecht og Ibsen fortolkede han til flotte anmeldelser og publikums hyldest, og i 1985 fejrede Ove Sprogøe sit 40 års jubilæum i Betty Nansen-teatrets opsætning af 'Glengarry Glenn Ross.'

Lystspil med Dirch
For det store publikum blev Sprogøe især et kendt bekendtskab på filmlærredet. Blandt hans første roller kan nævnes 'Diskret ophold', 'Støt står den danske sømand' og 'De røde heste,' og herefter fulgte de mange lystspil, hvor han især dannede par med Dirch Passer.

Sammen skabte de to nogle år efter en uforglemmelig teateroplevelse i Steinbecks 'Mus og mænd,' mens deres filmroller alle hørte til i den lettere genre. 'Ved kongelunden' med den finurlige duet 'Der kommer altid en sporvogn og en pige til'.

Mens Dirch Passers filmkarriere stagnerede og stort set aldrig nåede ud over kategorien af letbenede lystspil, forløb kurven helt anderledes for makkeren. Langtfra alle hans senere film havde væsentlige kvaliteter, men ofte var det netop Ove Sprogøes medvirken, som gjorde, at de også mange år efter kunne tåle et gensyn.

Egon Olsen
I agentfilm-parodierne 'Slå først, Frede' og 'Slap af, Frede' fra midten af 1960?erne udviklede Sprogøe den spillestil, som han senere skulle perfektionere som Egon Olsen i de 14 film om Olsen-banden.

Rollen blev en klassiker inden for dansk film med ingredienser af timing, mimik og replikkunst, som vanskeligt kan overgås.

I 1998 gjorde Ove Sprogøe comeback i 'Olsen-bandens sidste stik,' og han bekendtgjorde dengang, at nu var det slut med at filme.

Æres-Bodil
I alt fire gange hyldede Filmmedarbejderforeningen Ove Sprogøe med en Bodil. I 1956 for bedste birolle i 'Tro og love,' i 1972 for hovedrollen i 'Den forsvundne fuldmægtig' og tre år senere for hovedrollen i 'Olsen-bandens sidste bedrifter.'

I 1999 modtog han en Æres-Bodil for sin indsats i dansk film, hvor han nåede at spille 156 roller. Tre år tidligere havde Danmarks Filmakademi hædret ham med en ærespris.

På tv huskes han især for sin doktor Hansen i 'Matador,' og han kunne i begyndelsen af 2003 genses i Ole Bornedals serie 'Charlot og Charlotte.' I Walt Disneys årlige juleshow speakede han Jesper Fårekylling, og Sprogøes fortolkning af Poul Henningsens 'Fandens oldemor' blev ligeledes en klassiker med stor folkelig appel.

Værnede om privatliv
Ove Sprogøe optrådte ved mange støttearrrangementer til fordel for venstrefløjen, mens han kategorisk værnede om sit privatliv. Han gav aldrig pressen adgang til det hjem på Amager, hvor han klarede sig fint uden fjernsyn, men havde megen glæde af sine malerier og en omfattende bogsamling.

Ud over hæderspriserne for sine præstationer på filmlærredet modtog han et væld af andre udmærkelser. Blandt andre kan nævnes Frederik Schybergs Mindelegat, Teaterpokalen, Osvald Helmuths Jubilæumslegat og LO?s Kulturpris, ligesom Ove Sprogøe i 1980 blev kåret til Studenternes Æreskunstner. Han var æresmedlem af Dansk Skuespillerforbund, Dansk Solistforbund og Skuespillerforeningen af 1879.

Både han og hans kone, Eva Sprogøe, tilbragte de sidste måneder på Løjtegårdsvejens Plejehjem på Amager, hvor Eva Sprogøe døde den 20. august.

JP:
Ove Sprogøe er død, 84 år
En fornem karakterskuespiller, en intelligent komiker og et elskeligt, beskedent, nærmest selvudslettende menneske. Mellem disse tre poler kan Ove Sprogøes lange og rige karriere som skuespiller udspændes.
Fra debuten - en af tjenerne i "Bagtalelsens Skole" på Folketeatret i 1945 - til slutningen samme sted næsten 50 år senere, hvor Ove Sprogøe tog konsekvensen af en svigtende hukommelse, og trak sig tilbage fra scenen fra den ene dag til den anden.
Sideløbende var der så filmen, og her sluttede karrieren med Olsen-Banden - den filmrolle, der mere end noget andet har gjort Ove Sprogøe til dansk folkeeje. En position, han befæstede allerede i sine unge dage i et hav af danske folkekomedier.

Men det begyndte med teatret, ja det begyndte faktisk med Nicolai i "Nøddebo Præstegård", som var Ove Sprogøes første rigtige rolle, og som han med mellemrum kom til at spille i ikke færre end 14 år.

Det havde han nu ikke behøvet, hvis ikke han havde kunnet lide det. For allerede fra karrierens begyndelse var hans komiske talent slået fast. Dér kunne han være blevet - i komedien, farcen, sommerrevyen og filmfolkekomedien - ofte i suverænt samspil med Dirch Passer. Tænk blot på "Baronessen fra benzintanken", "Det var på Rundetårn" og et mylder af andre danske film, som i dag nærmest er nationalklenodier.


Bidt og bidsk
Med sit muntre glimt i øjnene, det karakteristisk fremtrædende kæbeparti og det umiskendeligt fynske tonefald i replikken stod Ove Sprogøe allerede få efter sin debut som sin generations mest lovende komiker. Men han gemte på mere. Det festlige rollefag på teatret - Holberg, Heiberg og Hostrup - blev i løbet af 1950'erne gradvist afløst af en række klassiske og moderne roller, som viste sig at forløse en anden og dybere side af hans talent - den forunderlige blanding af noget blidt og bidsk, noget muntert og melankolsk, ofte parret med en farlighed, der gjorde hans figurer flertydige og levende.

På film - i alt er det blevet til 156 - og i fjernsynet husker vi ham blandt meget andet for tyveknægten Larsen i "Huset på Christianshavn", James Bond-parodien i Frede-filmene, det uheldige forbrydergeni, Egon Olsen, i Olsen-Banden, den violinspillende dr. Hansen i "Matador", som satirisk revy-skuespiller i "Uha-Uha", og som den forsvundne fuldmægtig i filmatiseringen af Scherfigs roman.

Gennem en meget lang og rig karriere har han vist os alle livets
facetter på stort set alle danske scener, Det kgl. Teater undtaget - her sagde man, at han var for lille og at hans profil var uheldig! - og både i de muntre og de mindre behagelige roller.

Men privatmennesket holdt han for sig selv. Det hang sammen med den professionelle ydmyghed, der var så karakteristisk for ham. Det var rollen og teatret, det gjaldt. Her måtte der ikke gås på kompromis - det private kom ingen ved, bortset fra når han stillede op i en god sags tjeneste. Stormflodsofre, flygtninge, AIDS-sagen - kaldte man, kom han.

Ove Sprogøe blev et lykkeligt eksempel på en skuespiller, der nåede at spille stort set alt, hvad der var værd at spille - farcer, komedier, tragedier, det klassiske og det moderne - og som netop ved at blive brugt, bestandig udvidede sit kunstneriske område, og dermed formåede aldrig at stivne i rutine.

På overfladen virkede han som en lille, beskeden mand, gerne med en mappe under armen, på vej hjem med bussen eller på cykel. Som kunstner var han så stor, så rig, så mangefacetteret, at han altid evnede at overraske og gribe os. Hvis vi da ikke slog en hjertelig skraldlatter op over endnu en af hans små, vanvittige, koleriske og dybt komiske figurer.

Ove Sprogøe blev født 21. december 1919

BT:
Ove Sprogøe er død
Ove Sprogøe døde tirsdag 84 år gammel. Den folkekære skuespiller tilbragte sin sidste tid på et plejehjem på Amager, hvor hans kone Eva døde den 20. august.

Både Ove Sprogøe og hans kone Eva, bode de sidste måneder på Løjtegårdsvejens Plejehjem på Amager, hvor Eva Sprogøe døde den 20. august.
Ove Sprogøes død markerer et farvel til en af de sidste store folkekære skuespillere fra den generation, der brød igennem i midten af det 20. århundrede, og som i de følgende årtier satte deres præg på teater, film og tv.
Han huskes som komikeren og karakterskuespilleren, hvis force var den kvikke replik, den stille dialog og de store monologer.

Men i lighed med mange andre i branchen måtte den unge fynbo gennem flere nederlag, før han fik adgang til de skrå brædder og til filmlærredet.

- Deres profil, menneske! Med sådan et ansigt får De aldrig arbejde som skuespiller. De vil komme til at spille små roller hele deres liv.

Det var den salut, som den legendariske Holger Gabrielsen havde til overs for Sprogøe, da denne to gange uden held forsøgte at blive optaget på Det Kongelige Teaters elevskole.

Gabrielsen skulle komme til at tage grueligt fejl, for allerede få år senere aftegnede sig konturerne af en særdeles lovende karriere.

Ove Sprogøe blev optaget på Privatteatrenes Elevskole i 1944 som elev ved Folketeatret, og her debuterede han året efter som Nicolai i "Nøddebo Præstegaard." Han spillede rollen ved juletid i adskillige år, og i en årrrække var han mest knyttet til det teater, hvor hans karriere tog fart.

Sprogøe var en skuespiller med stor spændvidde, og det fremgår nok især af listen over hans teaterroller.

Han boltrede sig i klassikere som Holberg og Shakespeare, var overbevisende både som Mefisto i "Faust," som Puk i "En skærsommernatsdrøm," som "Kaptajnen fra Köpenick" og som "Onkel Vanja." Også Strindberg, Brecht og Ibsen fortolkede han til flotte anmeldelser og publikums hyldest, og i 1985 fejrede Ove Sprogøe sit 40 års jubilæum i Betty Nansen-teatrets opsætning af "Glengarry Glenn Ross." For det store publikum blev Sprogøe især et kendt bekendtskab på filmlærredet. Blandt hans første roller kan nævnes "Diskret ophold", "Støt står den danske sømand" og "De røde heste," og herefter fulgte de mange lystspil, hvor han især dannede par med Dirch Passer.

Sammen skabte de to nogle år efter en uforglemmelig teateroplevelse i Steinbecks "Mus og mænd," mens deres filmroller alle hørte til i den lettere genre. "Ved kongelunden" med den finurlige duet "Der kommer altid en sporvogn og en pige til" samt "Det var på rundetårn" er velkendte eksempler.

Mens Dirch Passers filmkarriere stagnerede og stort set aldrig nåede ud over kategorien af letbenede lystspil, forløb kurven helt anderledes for makkeren. Langtfra alle hans senere film havde væsentlige kvaliteter, men ofte var det netop Ove Sprogøes medvirken, som gjorde, at de også mange år efter kunne tåle et gensyn.

I agentfilm-parodierne "Slå først, Frede" og "Slap af, Frede" fra midten af 1960'erne udviklede Sprogøe den spillestil, som han senere skulle perfektionere som Egon Olsen i de 14 film om Olsen-banden. Rollen blev en klassiker inden for dansk film med ingredienser af timing, mimik og replikkunst, som vanskeligt kan overgås.

I alt fire gange hyldede Filmmedarbejderforeningen Ove Sprogøe med en Bodil. I 1956 for bedste birolle i "Tro og love," i 1972 for hovedrollen i "Den forsvundne fuldmægtig" og tre år senere for hovedrollen i "Olsen-bandens sidste bedrifter." I 1999 modtog han en Æres-Bodil for sin indsats i dansk film, hvor han nåede at spille 156 roller. Tre år tidligere havde Danmarks Filmakademi hædret ham med en ærespris.

I 1998 gjorde Ove Sprogøe comeback i "Olsen-bandens sidste stik," og han bekendtgjorde dengang, at nu var det slut med at filme.

På tv huskes han bl.a. for sin doktor Hansen i "Matador," og han kunne i begyndelsen af 2003 genses i Ole Bornedals serie "Charlot og Charlotte." I Walt Disneys årlige juleshow speakede han Jesper Fårekylling, og Sprogøes fortolkning af Poul Henningsens "Fandens oldemor" blev ligeledes en klassiker med stor folkelig appel.

Ove Sprogøe optrådte ved mange støttearrrangementer til fordel for venstrefløjen, mens han kategorisk værnede om sit privatliv.

Han gav aldrig pressen adgang til det hjem på Amager, hvor han klarede sig fint uden fjernsyn, men havde megen glæde af sine malerier og en omfattende bogsamling.

Ud over hæderspriserne for sine præstationer på filmlærredet modtog han et væld af andre udmærkelser.

Bl.a. kan nævnes Frederik Schybergs Mindelegat, Teaterpokalen, Osvald Helmuths Jubilæumslegat og LO's Kulturpris, ligesom Ove Sprogøe i 1980 blev kåret til Studenternes Æreskunstner. Han var æresmedlem af Dansk Skuespillerforbund, Dansk Solistforbund og Skuespillerforeningen af 1879.

DR:
Ove Sprogøe er død
Skuespilleren Ove Sprogøe er død, han blev 84 år gammel.

Hans død markerer et farvel til en af de sidste store folkekære skuespillere fra den generation, der brød igennem i midten af det 20. århundrede, og som i flere årtier satte deres præg på teater, film og tv.

Ove Sprogøe berigede os med 14 Olsen-Bande film foruden 150 andre og en mængde teaterforestillinger især i den lettere - men af og til også i den tunge genre.

Stor spændvidde
Han huskes som komikeren og karakterskuespilleren, hvis force var den kvikke replik, den stille dialog og de store monologer.
At Sprogøe var en skuespiller med stor spændvidde, fremgår nok især af listen over hans teaterroller.

Han blev optaget som elev ved Folketeatret i 1944, og her debuterede han året efter som Nicolai i "Nøddebo Præstegaard." Den rolle spillede han ved juletid i adskillige år.

Men han boltrede sig også i klassikere som Holberg og Shakespeare. Også Strindberg, Brecht og Ibsen fortolkede han til flotte anmeldelser og publikums hyldest.

Filmklassiker på filmklassiker
For det store publikum blev Sprogøe dog især et kendt bekendtskab på filmlærredet. Blandt hans første roller kan nævnes "De røde heste," og en række lystspil, hvor han især dannede par med Dirch Passer.

I agentfilm-parodierne "Slå først, Frede" og "Slap af, Frede" fra midten af 1960'erne udviklede Sprogøe den spillestil, som han senere skulle perfektionere som Egon Olsen i de 14 film om Olsen-banden.

Rollen blev en klassiker inden for dansk film med ingredienser af timing, mimik og replikkunst, som vanskeligt kan overgås.

Fire Bodil?er
I alt fire gange hyldede Filmmedarbejderforeningen Ove Sprogøe med en Bodil. I 1956 for bedste birolle i "Tro og love," i 1972 for hovedrollen i "Den forsvundne fuldmægtig" og tre år senere for hovedrollen i "Olsen-bandens sidste bedrifter."

I 1999 modtog han endeligt en Æres-Bodil for sin indsats i dansk film, hvor han nåede at spille 156 roller. Tre år tidligere havde også Danmarks Filmakademi hædret ham med en ærespris.

På tv huskes han blandt andet for sin doktor Hansen i "Matador," og han kunne i begyndelsen af 2003 genses i Ole Bornedals serie "Charlot og Charlotte."

I Walt Disneys årlige juleshow speakede han Jesper Fårekylling, og Sprogøes fortolkning af Poul Henningsens "Fandens oldemor" blev ligeledes en klassiker med stor folkelig appel.

Værnede om sit privatliv
Ove Sprogøe optrådte ved mange støttearrrangementer til fordel for venstrefløjen, mens han kategorisk værnede om sit privatliv. Han gav aldrig pressen adgang til det hjem på Amager, hvor han klarede sig fint uden fjernsyn, men havde megen glæde af sine malerier og en omfattende bogsamling.

Både Ove Sprogøe og hans kone, Eva, tilbragte de sidste måneder på Løjtegårdsvejens Plejehjem på Amager, hvor Eva Sprogøe døde den 20. august.
Kilde: TV2 Nyhederne (14.09.04)

Læs mere...
Ekstra Bladet (14.09.04)
Berlingske Tidende (14.09.04)
Politiken (14.09.04)
JP (14.09.04)
BT (14.09.04)
DR (14.09.04)