Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Struensee, Carl August, 1735-1804, Finansdeputeret - Struensee, Johann Friedrich Greve, 1737-72, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S. døde 17. Okt. 1804 i Berlin og jordedes paa sit Gods Matschdorf
ved Frankfurt a. d. O. 1769 havde han ægtet Caroline Elisabeth
Müller (f. 1749 d. 27. Nov. 1803), Datter af Stiftsforvalteren
ved Akademiet i Liegnitz.
Allg. Deutsche Biographie XXXVI.
H. H. L. v. Held, Struensee (Berlin 1805).
R. M. Keith, Memoirs I, 254 f.
Nyt hist. Tidsskr. IV, 672.
Familiepapirer i Rigsarkivet og i Grev K. Konigsmarks og Premltnt. G. v. Struensees Eje.
Louis Bobé.
Struensee, Johann Friedrich Greve, 1737-72, Statsmand,
var født 5. Avg. 1737 i Halle og var Søn af ovfr. nævnte Adam S., der
den Gang var Præst der i Byen. S. studerede Medicin i Halle,
hvor han, ikke endnu 20 Aar gammel, tog Doktorgraden, og snart
derefter fulgte han med Faderen, da denne af den danske
Regering blev ansat som Hovedpræst i Altona (1757). Rimeligvis som
en Følge af de Forbindelser, hans Fader havde med indflydelsesrige
Mænd, blev han, der dog den Gang endnu kun havde liden
praktisk Uddannelse som Læge, i en Alder af ikke mere end 21
Aar gjort til Stadsfysikus i denne By og Landfysikus i Grevskabet
Rantzau, hvorved han opnaaede det største og anseligste Fysikat i
Holsten. Foruden at passe sin Praxis levede han som Ungkarl i
et selskabeligt Liv, der bragte ham i Berøring med forskjellige
Mænd, hvis Forhold til ham senere skulde faa stor Betydning,
deriblandt paa den ene Side Christian VII’s bekjendte Yndling
Conrad Holck (VII, 547), paa den anden Side Enevold Brandt (III, 5)
og fremfor alle Grev Rantzau-Ascheberg (XIII, 473). Ved Siden
deraf kastede han sig over en populær Forfattervirksomhed, der
gav ham Lejlighed til i en let læselig Form at behandle Æmner,
som stode i Forbindelse med hans Fag, men som han en Tid tillige
brugte til bitre, endog ligefrem hadefulde Angreb paa en Kollega,
der havde større Praxis end han selv.
Skjønt han kunde synes at have gjort Lykke ved at opnaa
Fysikusstillingen i Altona, vilde Indtægterne ikke slaa til for ham.
Desuden havde han, der higede efter at nyde Livet i fuldeste
Maal, Lyst til at bevæge sig i finere og større Forhold, end hans
Lægegjerning i den afsides By tillod ham, og da Christian VII i
Aaret 1768 tiltraadte sin bekjendte Udenlandsrejse, opnaaede han,
for en ikke ringe Del, som det synes, ved Rantzau-Aschebergs
Anbefaling til Holck, at blive valgt til Rejselæge hos Kongen.
Denne Stilling overtog han under Christian VII’s Ophold paa
Gottorp i Maj 1768, og han fulgte der fra med ham paa Rejsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>