Dino Campana var en italiensk digter. Han var langt forud for sin tid, og først for nylig er kritikerne blevet enige om at betegne hans hovedværk, Canti Orfici (Orfiske sange) fra 1914 som et af det 20. århundredes smukkeste digtsamlinger og som et unikum i den italienske poesi.
Dino Campana
Faktaboks
Dino Campana
Dino Carlo Giuseppe Campana
- Født
- 20. august 1885, Marradi, Italien
- Død
- 1. marts 1932, Scandicci, Italien
Portræt af Dino Campana, 1885.
Orfiske sange
Orfiske sange er et organisk værk, der bevæger sig mellem flere forskellige genrer. Værket er udgivet i to former; først under titlen Canti Orfici i 1914, siden blev en tidligere version udgivet posthumt under titlen Il più lungo giorno (Den længste dag).
De to manuskripter
Campana havde tidlige litterære aspirationer og deltog i La Voce- og Lacerba-møderne i Firenze. Han efterlod manuskriptet til det, der senere skulle blive til Canti Orfici, til vurdering hos Giovanni Papini og Ardengo Soffici; i deres hænder forsvandt manuskriptet. Campana genskrev derfor teksten og publicerede den for egen regning under den endelige titel Canti Orfici.
I mange år mente man, at det mistede originalmanuskript var et uvurderligt tab, fordi dette måtte være langt mere værdifuldt end den senere genskrivning. Da det sagnomspundne originalmanuskript blev fundet i 1971, blev denne forventning skuffet. Manuskriptet, der bærer titlen Il più lungo giorno, blev publiceret i 1973.
Genre og indhold
Sædvanligvis defineres Orfiske sange som en samling lyriske digte, prosadigte og -fragmenter, men faktisk er der tale om et organisk værk koncentreret om en Nietzsche-inspireret totalfortolkning af virkeligheden. Som en af de få italienere i samtiden læste Campana Nietzsche på det tyske originalsprog, ligesom han også læste engelske og franske forfattere og filosoffer på originalsproget.
"Orfisk" hentyder til den mytiske digter Orfeus, der er kendt også fra blandt andre Friedrich Hölderlin og Rainer Maria Rilke. Selve betegnelsen "orfisk" menes Campana at hente fra det kontroversielle værk De store indviede af den franske filosof Édouard Schuré.
Den orfiske digtning benytter sang samt symbolsk og metaforisk sprog, idet den tilstræber en forståelse af livets og dødens mysterium hinsides den menneskelige fornuft.
For Campana følger den orfiske digtning såvel en mytisk eller apollinsk retning som en mystisk eller dionysisk.
Den tyske undertitel
Campana er blevet kritiseret hårdt for undertitlen Die Tragödie des letzen Germanen in Italien og dedikationen til den tyske kejser Wilhelm 2, men det skal ikke tages for mere end det er, nemlig en følelsesmæssig reaktion mod provinsialismen; en provokation.
Poète maudit?
Campana er interesseret i symbolismen og begrænser sig ikke, som de florentinske kolleger, til at læse italienske epigoner, men går direkte til kilderne: Paul Verlaine, Charles Baudelaire og i mindre grad Arthur Rimbaud.
Campana kaldes gerne for Italiens vanvittige digter par excellence. I samtiden var det nærmest på mode at være eller agere vanvittig, men Campana var faktisk psykisk syg og tilbragte helt fra 1906 kortere og længere perioder på psykiatriske hospitaler, og hans indlæggelse i 1918 blev permanent.
En omflakkende tilværelse
Når Campana ikke var indlagt, rejste han, ikke blot rundt i det hjemlige Toscana, men også til Schweiz, Paris og helt til Argentina i 1908 og muligvis til Uruguay.
Argentina
Argentina repræsenterer for Campana det sted, hvor Nietzsches overmenneske endelig kan få lov til at leve uden fx det italienske politis dokumentkontroller, som var til stor gene for Campana selv.
Campanas øvrige skrifter
Der foreligger i dag flere både tidlige og sene skrifter af Campana. Fremhæves kan det tidlige skrift Quaderno, der tjente som en materialesamling at hente fra senere. Berømt er et fragment, hvori Campana reflekterer over, hvorledes kunsten kan tillade en genoplevelse uden for tiden af den mangfoldige virkeligheds orfiske helhed eller enhed.
De sidste fire digte i Campanas karriere er skrevet til elskerinden Sibilla Aleramo.
Indflydelse
Orfiske sange fik overordentlig stor betydning for mange af samtidens øvrige lyrikere, særligt de hermetiske, mens 1970’ernes forfattere også lod sig inspirere af værkets anti-akademiske tilgang.
Der findes talrige teaterstykker og film om Campana, og der er sat musik til mange af de orfiske sange.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.