Tripolitania
Tripolitanien (arabisk طرابلس, Tarābulus) er en historisk region og en tidligere libysk provins, eller stat. Området indbefatter tre byer i det nuværende Libyen, deraf navnet, som er græsk for tre byer. Området ligger geografisk samlet ved kysten i den nordvestlige del af landet.
Historie
Havnebyerne blev grundlagt af fønikerne i det ottende århundrede før Kristus, og udgjorde den østlige del af det karthagiske rige i 300-tallet før Kristus. Området røg i nubidiske hænder i 146 f. Kr., for så 100 år senere at blive indlemmet i det romerske rige.
Vandalerne overtog området i år 435, før det bysantinske rige over magten i 500-tallet. Araberne erobrede området i 600-tallet. I 1553 tog osmanerne magten i området, og beholdte den til 1911, da det blev erobret af Italien i den italiensk-tyrkiske krig. Provinsen opnåede delvis selvstyre efter krigen, men området blev igen erobret under 2. verdenskrig, denne gang af De Allierede. I 1951 blev de tre provinser Tripolitanien, Fezzan og Kyrenaika slået sammen i dannelsen af kongeriget Libyen.
Tilhørende byer
- Oea – nutidens Tripoli
- Sabratha - nutidens Jamahiriya
- Leptis Magna, som nu er ubeboet. Ligger i nærheden af Al-Khums.