Kapløbet om Afrika: Forskelle mellem versioner

[[BilledeFil:Colonial Africa 1913 map.svg|thumb|right|300px|Afrika delt mellem europæiske lande (1913).{{Legend|#bbfdd9|Tyskland}}{{Legend|#f7fab2|Belgien}}{{Legend|#eaaff7|Spanien}}{{Legend|#b6e3fc|Frankrig}}{{Legend|#d2f89b|Italien}}{{Legend|#c0a6f2|Portugal}}{{Legend|#fbc5c0|Storbritannien}}{{Legend|#f6f6f6|Uafhængige landerstater}}]]

'''Kapløbet om Afrika''' er en periode i [[afrika]]nsk historie fra omkring [[1870]] frem til [[1. verdenskrig]]. I denne periode kæmpedevirkede de europæiske [[kolonimagt]]er omfor at få land på det afrikanske kontinent. [[Berlinkonferencen (1884-85)|Berlinkonferencen]] i 1884-85 var meget vigtigt i sagen.

* [[StorbritannienFrankrig]] primært lagde beslag på områder i syd,[[Fransk østVestafrika|vest]], langs Nilennord og Nigeria[[Madagaskar]].

* [[TysklandStorbritannien]] primært lagde beslag på områder i [[ØstafrikaKapkolonien|syd]], [[SydvestafrikaRhodesia|øst]], langs [[Nilen]] og [[CameroonNigeria]].

* [[PortugalTyskland]] fik kolonier i [[AngolaØstafrika]], [[Tysk Sydvestafrika|Sydvestafrika]] og [[MozambiqueCameroun]].

* [[BelgienPortugal]] fik kolonier i [[DemokratiskeAngola]] Republikog Congo|Congo[[Mozambique]].

I 1912 var de eneste områder, der ikke var under koloniherredømme, [[Etiopien]] og [[Liberia]]. Perioden har haft afgørende betydning for Afrikas udvikling frem til i dag.

AfrikaDen åbnedeeuropæiske foropdagelse Europæiskeog opdagelsesrejsendeudforskning ogaf Afrika begyndte for udnyttelsealvor i slutningen af det [[18. århundrede]]. VedI 1835 havde europæerne kortlagt de største delestørstedelen af nordvest AfrikaNordvest-afrika. Blandt de mest berømte europæiske opdagelsesrejsende var [[David Livingstone]], som rejste gennem syddet sydlige og centralcentrale Afrika, kortlæggende store dele af kontinentetområdet. Mange andre ekspeditioner, især i midten af det 19. århundrede, ledte europæereeuropæerne til at forstå, hvor mange råvareråvarer Afrika indholdteindeholdt. Men påI denne tidspunkt1870'erne kontrollerede de europæiske lande, kun 10% af kontinentet. IPå 1875dette tidspunkt var de vigtigste holdninger varkolonier [[Algeriet]], kontrolleret af Frankrig;, [[kapkolonienKapkolonien]] af storbritannien;Storbritannien, og Angola og Mozambique af Portugal.

Teknologiske fremskridt fremmede udvidelsen af europæiskeeuropæisk imperialismekolonialisme. Forbedring af transport- og kommunikationsmidler, især [[dampskib]]e, [[jernbane]]r og [[telegraf]]er var meget vigtige. Forbedringer i medicinlægevidenskaben var også meget vigtige, især medicin mod [[tropesygdom|tropiske sygdomme]]. [[Kinin]], medicin mod [[malaria]], åbnede store dele af Afrika tilfor europæereeuropæerne, som tidligere ikke kunne komme langt uden at dø af sygdommen.

[[Subsaharisk Afrika|Subsahara]], en af verdens sidste regioner, forder det mestevar uberørt af [[imperialisme]], var attraktiv tilfor Europas regerende elite påaf økonomiske og racemæssige grunde. EuropæiskeDe europæiske lande var i stigende omfang [[protektionistiskProtektionisme|protektionistiske]] og deres markeder var vigende på grund af den [[økonomiske krise i 1873|økonomiske krise fra 1873-1896]]. Afrika tilbød et nynyt marked for de europæiske lande. De fleste havde i denne periode negative [[betalingsbalance]]r og de havde brug for nye markeder som kunne aftage deres produktion. Storbritannien havde især kig på områder, med henblik på investering, udenfor Europa. Landets industri var i stigende grad vigtig for landets økonomiske sundhed. Investeringer i oversøiske stederområder var tit mere indbringende, fordi arbejdskraften var relativt billig, ogder var rigelige mængder af råvarer. Derudover varog konkurrencen sjældenbegrænset. Adgangen til råvarer, varder blandtikke andetfandtes vigtigi Europa, fordi det ofte var sjældentblandt ellerandet ikke disponibelt i Europavigtig, ogfordi nødvendigheden af råvarerdem steg kraftigt med [[industrialisering| industrialiserigen]].

InvesteringInvesteringen i Afrika var ikke ret stor, før eller efteromkring Berlinkonferencen i 1884-85. NogenNogle få selskaber, f.eks. [[Cecil Rhodes]]'s [[De Beers|De Beers Mining Company]], eller Belgiens [[Leopold 2. af Belgien|Kong Leopold 2]].s personlige selskab som herskede i Congo, var rettemmelig store, men de fleste var meget små.

Mange troede at der var mulighed for økonomisk vækst i fremtiden, og at kontinentet havde strategisk vigtighed for adgangadgangen til andre størrestore markeder, f.eks. [[Britisk Indien]], [[Qing-dynastiet|Qing-dynasti]] [[Kina]], og [[Latinamerika]].

[[Suez kanalen]] og [[Østafrika]] var bestemt vigtige, fordi de lå mellem Europa og Asien.

Alle stormagterne frygtede, at de andre skulle monopolisere disse områder, eller de nye markeder i Afrika. Denne frygt forklarer delvist hvorfor Afrika deles så hurtigt, og hvorfor så mange økonomiskeøkonomisk og strategisk meningsløse steder blev koloniseret.