Den bornholmske opstand i 1658: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rodejong (diskussion | bidrag) m Tilføjede Kategori:Bornholms historie ved hjælp af Hotcat |
Nikolaj (diskussion | bidrag) m links rettet |
||
Linje 1:
'''Den bornholmske opstand i 1658''' var et [[oprør]] mod de svenske myndigheder på [[Bornholm]]. Opstanden medførte, at Danmark i 1660 kunne løskøbe øen fra [[Sverige]] mod [[Bornholms vederlagsgods]].
Ved [[Roskilde-freden]] i februar [[1658]] blev Bornholm afstået til Sverige, og den 29. april ankom [[Johan Printzensköld]] med ca. 120 svenske soldater til Bornholm og indtog "Slottet", [[Hammershus]]. I løbet af et halvt år blev hans mandskab svækket på grund af sygdom og død, og Printzensköld rådede nu kun over 60 mand. Han var ikke bekymret for væbnet modstand fra befolkningen. Men da [[Karl Gustav-krigene|krigen]] var brudt ud igen, var han bekymret for, om Hammershus ville kunne modstå et dansk angreb. Da en stor flåde på 36 skibe under [[Danmark|dansk]]/[[Nederland|nederlandsk]] flag den 14. november 1658 lå i læ af Bornholm, frygtede han, at mandskabet nemt kunne indtage fæstningen Hammershus. Printzensköld bad derfor i et brev af 18. november den svenske konge, [[Karl 10. Gustav af Sverige|Karl 10. Gustav]] om forstærkninger.
Imidlertid havde et lokalt netværk med [[præst]]en {{nowrap|[[Poul Ancher|Poul Ancher Hansen]]}}, [[byfoged]]en {{nowrap|[[Niels Gumløse]]}}, [[landsdommer]]en {{nowrap|[[Peder Olsen (borgmester)|Peder Olsen]]}}, {{nowrap|[[Jens Pedersen Kofoed]]}}, [[Rønne]]s [[borgmester]] {{nowrap|[[Claus Kam]]}}, {{nowrap|[[Villum Clausen]]}} med flere,<ref name = "BH-89">Ebbe Gert Rasmussen – ''[[Bornholm]] og [[Skåne]], Triumf og tragedie i skæbneårene 1658-59'' – TV2/Bornholm (2008). s. 97 ISBN 978-87-990295-2-5</ref> lagt planer om at tage Printzensköld til fange og indtage Hammershus. Oprørerne havde den 8. november direkte fået besked fra kong [[Frederik 3.|Frederik III]] om at overtage magten og at overgive Bornholm til den danske trone. Hasles borgmester læste brevet højt for sine medsammensvorne. De havde kontakter rundt om på øen: skippere, præster og almindelige borgere.
[[Fil:Hammershus stitched 2009 1.jpg|thumb|500px|''Den der havde magten på [[Hammershus]], havde magten over hele landet'', landsdelen [[Bornholm]]]]
== Oprørerne i aktion ==
Den 8. december 1658 red den svenske slotskommandant og lensmand Johan Printzensköld med en tjener uventet fra Hammershus til [[Hasle (Bornholm)|Hasle]]. Printzensköld opsøgte her byens meget indflydelsrige borgmester [[Peder Olsen (borgmester)|Peder Olsen]].
Printzensköld havde fået at vide, at en garnison var på vej til Bornholm. Den skulle forstærke svenskernes forsvar og give signal til de ulydige bornholmere om, at de nu skulle betale skat. Landsdommer Peder Olsen skulle videregive budskabet.
Mens Johan Printzensköld fortsatte til Rønne for at møde mandskabet i [[Rønne]] havn, indkaldte
Heldet var med dem. I stedet for at modtage tropperne var Printzensköld gået til Rønnes borgmester. Her fik han et varmt måltid mad. Rønnes borgmester [[Claus Kam]] fik samme besked som Peder Olsen i Hasle. Jens Peder Kofoed kom nu til med enkelte andre, der blev uden for borgmesterens hus. Printzensköld blev opfordret til at overgive sig. Han blev ført ud af huset og flygtede efter et håndgemæng på gaden. Bornholmere løb efter ham for at tage ham til fange igen. [[Villum Clausen]] stod på hjørnet af ''Storegade'' og ''Søborg Stræde''. Da Clausen så Printzensköld komme forbi, affyrede han sin pistol. Svenskeren blev ramt i hovedet og faldt til jorden, hvor der er en sten, der markerer gerningsstedet. Jens Kofoed og Niels Gumløse affyrede hver et skud for at vise solidaritet med Villum Clausen.
| |||