Befolkningstal
Hvor mange indbyggere er der i Danmark? Bliver vi flere eller færre? Statistikken om befolkningstal omfatter de personer, der har folkeregisteradresse i Danmark. Befolkningstallet kan fordeles efter bl.a. kommuner, køn og alder.
Den primære kilde til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR). Grundlaget for befolkningsstatistikken er dermed den løbende ajourføring af CPR-registeret, som finder sted i de enkelte kommuner i takt med ændringer i kommunens befolkning som følge af fødsler og dødsfald, ind- og udvandring fra kommunen samt ændringer i civilstand for kommunens borgere. CPR-registeret, som er et centralt system med en fælles database, hvor alle registreringer opdateres, stilles til rådighed for de enkelte kommuner af staten. De sekundære kilder er Sundhedsdatastyrelsens Medicinske Fødselsregister (MFR) og Dødsårsagsregister, som indeholder data om henholdsvis fødsler og dødsfald.
Udviklingen i antal indbyggere siden 1901
Den primære kilde til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR). Grundlaget for befolkningsstatistikken er dermed den løbende ajourføring af CPR-registeret, som finder sted i de enkelte kommuner i takt med ændringer i kommunens befolkning som følge af fødsler og dødsfald, ind- og udvandring fra kommunen samt ændringer i civilstand for kommunens borgere. CPR-registeret, som er et centralt system med en fælles database, hvor alle registreringer opdateres, stilles til rådighed for de enkelte kommuner af staten. De sekundære kilder er Sundhedsdatastyrelsens Medicinske Fødselsregister (MFR) og Dødsårsagsregister, som indeholder data om henholdsvis fødsler og dødsfald.
Befolkningstallet fordelt efter alder
Den primære kilde til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR). Grundlaget for befolkningsstatistikken er dermed den løbende ajourføring af CPR-registeret, som finder sted i de enkelte kommuner i takt med ændringer i kommunens befolkning som følge af fødsler og dødsfald, ind- og udvandring fra kommunen samt ændringer i civilstand for kommunens borgere. CPR-registeret, som er et centralt system med en fælles database, hvor alle registreringer opdateres, stilles til rådighed for de enkelte kommuner af staten. De sekundære kilder er Sundhedsdatastyrelsens Medicinske Fødselsregister (MFR) og Dødsårsagsregister, som indeholder data om henholdsvis fødsler og dødsfald.
Befolkningstallet fordelt efter kommuner
Den primære kilde til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR). Grundlaget for befolkningsstatistikken er dermed den løbende ajourføring af CPR-registeret, som finder sted i de enkelte kommuner i takt med ændringer i kommunens befolkning som følge af fødsler og dødsfald, ind- og udvandring fra kommunen samt ændringer i civilstand for kommunens borgere. CPR-registeret, som er et centralt system med en fælles database, hvor alle registreringer opdateres, stilles til rådighed for de enkelte kommuner af staten. De sekundære kilder er Sundhedsdatastyrelsens Medicinske Fødselsregister (MFR) og Dødsårsagsregister, som indeholder data om henholdsvis fødsler og dødsfald.
Formålet med befolkningsstatistikken er at belyse størrelse, sammensætning og udvikling af befolkningen med bopæl i Danmark. Statistikken danner grundlag for en række demografiske og samfundsbeskrivende analyser og anvendes som grundlag for planlægningsopgaver på nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Statistikken er i sin helt grundlæggende form udarbejdet siden 1769, men der er undervejs sket en række ændringer i takt med samfundsudviklingen og heraf følgende lovgivning. De fleste af de nuværende tabelserier i statistikbanken rummer data fra 2007 og frem, men enkelte går længere tilbage.
En befolkningsfremskrivning giver et bud på den fremtidige befolknings størrelse og sammensætning med hensyn til køn, alder, kommune og herkomst. Dette gøres ud fra en række forudsætninger og antagelser om til- og fraflytning, dødlighed og fertilitet. Fremskrivningen tager udgangspunkt i, at udviklingen de seneste år fortsætter. Ofte er udviklingen i fx tilflytning en anden end antaget, og derfor vil fremskrivningen oftest ikke ramme den faktiske udvikling helt præcist.
Danmarks Statistik har siden 1963 udarbejdet befolkningsfremskrivninger. Fra 2010 er de lavet i samarbejde med den uafhængig institution, DREAM, der har til formål at udvikle og vedligeholde analyseredskaber til strukturpolitik.
Statistikken belyser folketal og befolkningstæthed efter område. Byopgørelsen findes tilbage i gamle folketællinger, som blev lavet hvert 5. eller 10. år. Fra 1976 til 1996 blev statistikken opgjort ca. hvert andet år. Fra 1996 er statistikken lavet årligt, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2010 og frem.
Kirkestatistikken giver en oversigt over befolkningens relation til folkekirken. Endvidere opgøres antallet af de forskellige kirkelige handlinger, bl.a. dåb, konfirmationer og begravelser.
Udarbejdelsen af kirkestatistik indledtes i 1974. Der er ikke udarbejdet kirkestatistik for årene 2003-2006. For årene 1984-2002 blev der også udarbejdet statistik for de anerkendte trossamfund, deres medlemmer og handlinger svarende til folkekirkens kirkelige handlinger.
Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx befolkningstilvæksten eller befolkningstallet fordelt efter civilstand, geografi og fødselsdatoer.