Influenza, lungebetændelse, forkølelse, meningitis og kighoste.
Det er alle sygdomme, som nedlukningen i foråret og de mange tiltag mod coronavirus efter alt at dømme har været med til at bremse spredningen af.
Sådan lyder en foreløbig vurdering fra Statens Serum Institut i hvert fald.
- Vi kan se, at sygdomme i samme boldgade som visse former for meningitis, blodforgiftning, influenza og virus, der kan føre til forkølelse, lungebetændelse og kighoste, også er faldet, siger Palle Valentiner-Branth, der er afdelingslæge og leder af sektionen for vaccineforebyggelige sygdomme ved Statens Serum Institut.
- Det er sygdomme, som spredes på samme måde som coronavirus ved dråbeinfektion. Man kan se et tydeligt fald fra nedlukningen af samfundet 11. marts, så det er meget interessant, siger han.
Opgørelser viser også, at langt færre børn og unge end normalt blevet ramt af smitsom meningitis.
Forudser historisk lavt niveau
Ifølge Palle Valentiner-Branth passer det med, at retningslinjer med øget fokus på hygiejne og nedlukningen i foråret kan være medvirkende til det her fald.
Generelt viser tallene, at der fortsat er en reduktion i smittespredningen, selvom samfundet ikke er helt så nedlukket som i foråret.
Der har tidligere været meldinger om, at tiltagene mod coronavirus også kunne have en effekt på kønssygdomme. Når det gælder gonorré, er det dog ikke tilfældet.
- Der er sket stigninger over sommeren, så det er svært at sige, om restriktioner og nedlukning har haft en effekt på antallet af tilfælde med gonorré. Sammenligner vi 2020 i dag med 2018 og 2019 på samme tidspunkt, ligger vi faktisk højere i 2020, men vi ligger under tallene for 2016 og 2017, siger Palle Valentiner-Branth.
Han har også studeret mave- og tarminfektioner, som for eksempel salmonella, men her er det også svært at drage endelige konklusioner.
- Her ser vi et fald i starten af året, men vi kan også se stigninger i løbet af sommeren, så det er også svært at konkludere på, siger afdelingslægen, der kalder det "utrolig interessant og positivt", at der tilsyneladende er afledte effekter af corona-tiltagene:
- Restriktionerne er jo sat i værk for at dæmme op for smitte med coronavirus, men der har været nogle positive afledte effekter. Det er svært at sige, hvordan vi ender, når 2020 er slut, men for mange af de her nævnte sygdomme ender vi nok på et historisk lavt niveau.
- Det her er en stor sejr for de almindelige retningslinjer, der blandt andet handler om øget fokus på hygiejne, siger Palle Valentiner-Branth.
Han vurderer, at nedsatte smitte fra de dråbeoverførte infektioner kan blive varig, men at det forudsætter, at folk opretholder den gode hygiejne.
Mindre aktivitet på børneafdeling
På børneafdelingen på Herlev Hospital i udkanten af København kan lægerne også mærke, at der er sket noget.
- Der er helt klart en faldende tendens for mange typer af infektioner. Vi har heller ikke lige så mange børn indlagt som tidligere år på denne tid, siger ledende overlæge Marianne Sjølin Frederiksen.
- Men totalt ser vi mange børn, fordi de praktiserende læger ikke kan modtage patienter med feber eller luftvejssymptomer. Hvilket primært er de symptomer børn har, når det er vinter, siger hun.
På et hverdagsdøgn plejer børneafdelingen at se op mod 70 børn. På en lørdag eller søndag i vintermånederne kan der komme op mod 200 børn på et døgn.
Under nedlukningen i foråret dykkede tallet til næsten en tredjedel, altså mellem 35 og 40 børn. I øjeblikket ligger tallet omkring 50 procent lavere end normalt.
- Vi ser flere nu, end vi gjorde, da Danmark var lukket helt ned, men stadig ikke som en normal vinterdag. Det handler om, at folk på grund af de restriktioner, der er, er mere påpasselige. Smittekæderne bliver brudt, så færre bliver syge.
- Børn bliver ikke sendt halvsyge i vuggestue eller børnehave og smitter andre. Men de får stadig deres vinterforkølelse. Vi ser færre af alle slags infektionssygdomme. Og så er der så også det faktum, at nogle er bekymrede for at tage deres børn med ind på et hospital af frygt for at få corona med hjem.